Kære forældre – tænk over sproget og pædagogikken

Jeg har lige talt med en mor, der var forbavset over, at hendes snart 3½-årige søn ikke kunne styre sin afføring, når han legede hjemme, men godt kunne, når han var i børnehave.

Samtalen blev indledt med: ‘Min søn laver lort i bukserne!’ – Ville hun mon have sagt sådan om fx sin mor eller sig selv?

Uden at løfte den store og pædagogisk pegefinger, fortalte jeg stille og roligt, at jeg ikke bruger ordet ‘lort’ – hverken overfor voksne eller børn. I stedet siger jeg at børn kan ‘have problemer med at holde på afføringen’ eller ‘er afføringsinkontinente’.

Og så fortsatte vores samtale stille og roligt, og vi fik en rigtig god og lang snak om, hvilke alderssvarende forklaringer familien kunne bruge overfor så lille et barn.

Frem for alt nytter det ikke noget at skælde ud – men i stedet kan man fortælle barnet, at når tarmen ‘banker på’ numsehullet, så skal man gå ud på toilettet – både når man er i børnehaven, hjemme, på besøg hos mormor – eller midt i en spændende leg. Det er simpelthen kroppen, der bestemmer, hvornår afføringen eller pølsen skal ud.

Barnet skal lære at ‘lytte’ til sin krop og rette sig efter de signaler, den sender – altså det man til en voksen ville have forklaret med ordet ‘kropsbevidsthed’.

Moderen fik at vide, at familien med fordel kunne se de små film, der ligger på foreningens hjemmeside, samt at hun skulle holde øje med eventuelle ændringer i drengens afføringsmønster.

Blev drengen ved med ikke at kunne styre eller mærke, hvornår han skulle af med sin afføring, skulle hun henvende sig til familiens læge og få drengen undersøgt. Og hvis problemerne ikke ændrede sig efter lægens rådgivning, skulle hun bede om en henvisning og få drengen udredt på en børneinkontinensklinik, så han kunne komme i behandling, inden han skulle forlade børnehaven og starte skole og SFO.