Jeg styrer inkontinensen – den skal ikke styre mig!
Tekst og billeder af Torben Guld, medlem af Kontinensforeningen
Kilde: K-Nyt 2, 2013, s. 26-27
”Når man er åben omkring sin inkontinens, kan det sagtens lade sige gøre at få et dejligt og ubesværet liv”
Introduktion
Jeg er 58 år gammel, gift og har 3 børn. Jeg har altid haft det, som lægerne kalder en overaktiv blære – altså en pludselig vandladningstrang hvor det skal gå rimelig stærkt. Det har ikke betydet inkontinens for mig, men har da alligevel været et problem.
Da ulykken ramte
I 2003 blev jeg ramt af en faldulykke på min arbejdsplads. Det gav mig desværre en rygskade med blandt andet 2 store diskusprolapser og en skade på rygraden, samt på nogle nerver i ryggen. Disse skader gør, at jeg fuldstændig mangler styring og fornemmelse af min vandladning.
Uden nu og få ’ballade’ vil jeg påstå, at det for en mand er lidt anderledes eller underligt pludselig at blive inkontinent. Her mener jeg jo ikke, at det er værre en for mand end en kvinde, men måske har kvinder lidt mere ’indsigt’ på grund af menstruation, graviditet og fødsler, hvor de måske på det grundlag har haft kendskab til inkontinensproblemer.
Hvordan takler man diagnosen?
Det er naturligvis vigtigt, at man kontakter sin læge øjeblikkeligt og helt ærligt beskriver sin inkontinens – og lader være med at pynte på problemet – det kan jo være, at lægen netop har en kirurgisk eller medicinsk løsning.
Jeg fik ret hurtigt at vide, at jeg nok skulle lære at leve med problemet. Den besked gjorde, at jeg ’faldt’ ned i et stort, sort hul. Det blev derfor meget vigtigt for mig, at jeg hurtigt rejste mig igen og tog ’kampen’ op. Jeg valgte at leve efter mit eget hjemmelavede ordsprog: Jeg styrer inkontinensen – den skal ikke styre mig! Jeg besluttede mig til, at jeg ikke ville ændre på noget i mit liv. Og jeg beviste (over for mig selv og omgivelserne), at det faktisk kan lade sig gøre både at spille badminton og gå til svømning i et par smarte shorts – også selvom jeg bruger en meget stor ble.
Syng ikke med på tabusangen – find mulighederne!
Jeg tror, at mange, der rammes af inkontinens, frygter at blive ’afsløret’ i at være afhængig af et inkontinenshjælpemiddel. Men efter min mening er det ikke anderledes end at bruge et høreapparat eller et par stærke briller. Jeg har bestemt mig for, at min permanente inkontinens ikke skal få mig til at synge med på ’tabusangen’.
Da min inkontinenslidelse af lægerne blev erklæret varig, synes jeg, der var et hav af hjælpemuligheder – også økonomisk i form af en bevilling via Serviceloven.
Med hensyn til hjælpemidler vil jeg anbefale alle at bruge Kontinensforeningens hjemmeside samt internettet. Jeg syntes dog stadigvæk, at der er lang vej i det offentlige/fysiske rum med hensyn til offentliggørelse af hjælpemidler. Hvornår har man fx sidst set inkontinenshjælpemidler på et apotek eller hos Matas? Det er højst en pakke bind i størrelsen large! Ikke!
Løs problemerne i hverdagen
Jeg vil naturligvis ikke sige, at hverdagen som inkontinent kun er ’rosenrød’ – det er virkelig indimellem ’træls’ – for nu at bruge et godt jysk udtryk – pludselig at få en våd plet foran på de lyse sommerbukser, eller vågne for at konstatere, at man har tisset i sengen, fordi bleen har ’givet op’ – for det sker altså også!
Men mit budskab er, at det kan lade sig gøre at leve livet, og at det er så fantastisk vigtig, at man ikke ’gemmer sig’ og begynder at ændre noget på grund af inkontinensen – det giver en ringe livskvalitet – og det har man ikke fortjent, bare fordi man bliver ramt.
Står til rådighed
Skulle der nu sidde nogen ude i landet, som mangler lidt erfaring og nogle gode ideer til, hvordan hverdagen kan klares, er I altid meget velkomne til at kontakte mig på guldesp@stofanet.dk
