Inkontinenstyper
Der findes flere forskellige typer inkontinens. Det er derfor vigtigt, så snart du har enten blære- eller tarmproblemer, at søge hjælp. Din læge foretager en udredning, der består af en fysisk undersøgelse og nogle laboratorieundersøgelser. Ved urininkontinens skal du udfylde et Væske-Vandladnings-Skema (VVS). Skemaet er et vigtigt redskab, som din læge bruger til at bestemme diagnosen samt hvilken behandling, der er bedst for dig.