Inkontinens kan behandles
Af Ulla Kabbelgaard, Specialsygeplejerske
Kilde: KontinensNyt 4, 2010, s. 25
Det skal være socialt acceptabelt at gå på toilettet
Det skal være socialt acceptabelt at gå på toilettet, uanset om man eksempelvis er ansat på en fabrik og arbejder ved et samlebånd, eller om man går i tredje klasse og måske er midt i en matematiktime.
‘Inkontinens koster samfundet mindst 2 milliarder kroner’ lyder en af overskrifterne i Information 26. juli. Hvorvidt inkontinens dræner statskassen for netop to milliarder kroner årligt, ved jeg ikke, men at inkontinens ikke bare er et problem, men et vedvarende problem, som i virkeligheden ofte kan løses relativt let, kan jeg som urologisk sygeplejerske skrive under på.
I dag lider ca. 400.000 danskere – eller lige knapt hver 10. af os – af inkontinens. Det er værd at bemærke, at det langt fra kun er ældre mennesker, der er tale om. Faktisk døjer i omegnen af 50.000 børn og unge i dag med problemet.
Og så er inkontinens er en dyr lidelse, både menneskeligt og samfundsøkonomisk. For udover de mange penge, som lidelsen årligt koster samfundet, betyder inkontinens også en væsentlig forringelse af de ramtes livskvalitet. Mange får det ganske enkelt dårligt psykisk og begynder at afskære sig fra sociale relationer og begivenheder.
Forebyggelse
Når problemet er opstået vil det oftest kræve hjælp fra en af vores mange specialuddannede kontinenssygeplejersker, og derfor skal det være lettere at komme i kontakt med en kontinenssygeplejerske. Råd og behandling kan med fordel udbygges, og indtænkes i fx sundhedscentre, hvor det er mere uforpligtende at møde op.
En effektiv indsats kræver ligeledes, at samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer fungerer optimalt, og at de efteruddannes løbende.
Det paradoksale men også glædelige budskab er, at inkontinens ofte relativt let kan forebygges. Faktisk viser undersøgelser, at hos 7 ud af 10 af de borgere, der døjer med inkontinens, kan lidelsen løses relativt let og simpelt. I mange tilfælde handler det ganske enkelt om at forstå og lytte til kroppens signaler – altså kunne gå på toilettet, når der er behov for det. Og de fysiske rammer skal være i orden.
Netop derfor er det vigtigt, at vi som samfund giver plads til toiletbesøg. Det skal være socialt acceptabelt at gå på toilettet, uanset om man eksempelvis er ansat på en fabrik og arbejder ved et samlebånd, eller om man går i tredje klasse og måske er midt i en matematiktime. Hvis vi skal problemet til livs, og det skal vi, er det nødvendigt, at vi i vores sociale faste rammer i børnehaver, skoler og på arbejdspladser m.m. giver plads til, at den enkelte kan efterkomme kroppens signaler.
Og der er mange gevinster at hente ved at nedbringe antallet af borgere, der lider af inkontinens. Ud over de indlysende økonomiske gevinster, viser undersøgelser, at livskvaliteten stiger markant hos de borgere, der bliver hjulpet ud af problemet.
Jeg synes, at det er den kurs, vi skal sætte!
Om forfatteren
Specialsygeplejerske Ulla Kabbelgaard er forkvinde for Fagligt Selskab for Urologisk Interesserede Sygeplejersker.
Er ansat på Næstved Sygehus Børneinkontinensklinik og har sammen med sin mand en gynækologisk klinik i Næstved, der behandler kvinder og børn.
Ulla er tillige aktiv i bestyrelsen i Kontinensforeningen.
