Min 15-årige søn har efterdryp efter vandladning. Sådan har det været i 2½ år. Via læge blev vi henvist til en børneafdeling på sygehus. Vi medbragte vandladningsskema og mødte en læge vi fik tillid til, da han udtalte,at ingen gik derfra uden hjælp. Da min søn havde en stor hæmoride, mente lægen, at det kunne være en fyldt tarm, der trykkede på blæren. Han blev behandlet for dette men fortsatte med efterdryp. Vi mødte aldrig pågældende læge igen, men blev udskrevet af en anden læge, med en besked om at forsøge at massere resten af urinen ud efter vandladning og ellers lære at leve med det. Det er et stort problem for min søn og jeg synes,det er for lidt, der er gjort, da ingen har undersøgt ham nærmere eller røntgenfotograferet.

Hvad mener I?

Svar

I din søns tilfælde vil det være en hjælp for udredningen af hans problem med efterdryp at få scannet blæren for at se, om der efter vandladning står resturin som en lille sø tilbage i blæren, der gør at der ved efterfølgende bevægelse kommer en sjat urin.

For at få tømt blæren helt kan din søn i første omgang forsøge med blæretræning – voiding eller dobbeltvoiding, hvilket vil sige, at han sidder ned og tisser, når han føler at have tisset færdig, rejser han sig og går lidt rundt, sætter sig derefter igen og tømmer resten. Dette skal gøres/forsøges 1-2 gange efter hver tømning af blæren.

Men det er vigtigt, at han får undersøgt årsagen til et så langvarigt og generende forløb. Han bør henvises til en urolog/urologisk afdeling.

Kontinensforeningens to informationspjecer ‘Urgeinkontinens – den overaktive blære’ og ‘Mænd og inkontinens’ har netop informationer om henholdsvis blæretræning og afhjælpning af efterdrypsproblemer samt et gode programmer om, hvordan mænd træner deres bækkenbundsmuskler.