Det løb bare
Interview med 70-årige Niels Jensen, der blev inkontinent efter en cancer-operation
Af Trine Bergmann, Kommunikationskonsulent, Odense Kommune
Kilde: KontinensNyt 1, 2007, s. 23-24
Han måtte bruge ble og oplevede, hvordan hans urin bare løb, uden at han kunne styre det. Stadig med ble på et år efter operationen læste han om et genoptræningskursus for mænd med inkontinens.
Mange mænd tager det måske for givet: Man mærker, at det presser på urinblæren, man går på toilet, får hurtigt tisset af og behøver først at tænke på at tisse igen efter 3-4 timer. Og i det hele taget er det der med at “dryppe” og have andre problemer med de nedre dele noget, som er forbeholdt kvinder, der har født.
Men sådan er det langt fra. Undersøgelser viser at mindst 50 procent af alle mænd over 40 år har problemer med at holde på vandet eller med at komme af med det. Problemet er faktisk så stort, at Odense Kommunale Ældrepleje tilbyder genoptræning af bækkenbunden til inkontinente mænd.
Niels E. Jensen på 70 år er én af de foreløbig 29, der har deltaget i kurset.
I januar 2004 blev han opereret for prostatakræft, og i forbindelse med operationen blev hans ringmuskel beskadiget – hvilket er en hyppig bivirkning. Den beskadigede ringmuskel gjorde, at Niels ikke kunne holde på vandet.
‘I begyndelsen havde jeg ikke styr på noget som helst. Jeg gik med ble hele tiden og kunne faktisk ikke mærke, hvornår jeg skulle tisse – det løb bare’, fortæller Niels.
Fornemmelsen af at skulle gå med ble som voksen mand og ved sine fulde fem, har Niels E. Jensen ikke svært ved at sætte ord på: ‘Det var hæsligt, men hvad var alternativet?’, siger han og trækker på skuldrene.
Men, hvor andre mænd i samme situation, nok ville vælge at trække sig tilbage til et stille liv inden for hjemmets fire vægge, er Niels nok lidt “unormal”, som han selv udtrykker det.
‘Når jeg var ude eller til møder og konferencer, havde jeg altid en taske fyldt med bleer og rene underbukser med, for jeg vidste jo aldrig, hvornår jeg fik brug for at skifte’, forklarer han.
Det store spring
Da Niels et år efter operationen stadig var nødt til at gå med ble, læste han om Ældreplejens genoptræningstilbud for mænd, og han tog selv kontakt til kursuslederne.
Kurset begyndte først i april, og i tiden fra januar til kursusstart skete der rent faktisk en fantastisk fremgang. Kroppen brugte nemlig sin evne til at genopbygge sig. Det gjorde den så meget, at Niels ikke længere var afhængig af bleer, da kurset begyndte. Og på trods af, at han i flere situationer stadig havde problemer med at holde sig tæt, betegner han sig selv som “én af de mest tørlagte” af deltagerne ved kursusstart.
‘Der er ingen tvivl om, at det er svært for mænd at acceptere, at tingene i de nedre dele ikke fungerer, som de skal, og at de derfor er lang tid om at søge hjælp’, siger Niels.
Svær og vigtig samtale
Ældreplejens kursus bestod ikke kun af genoptræning, men også af samtale.
‘Jeg tror, det var rigtig rart for mange af deltagerne at finde ud af, at der var flere med den samme lidelse’, fortæller Niels, som har undervist i sexologi i mange år, og måske derfor ikke har haft så svært ved at tale åbent om sin inkontinens.
Under selve genoptræningen skulle deltagerne lære at lave knibeøvelser, som styrker musklerne i bækkenbunden. Det er samme knibeteknik man bruger, når man skal undgå at dryppe ved fysisk aktivitet.
‘Når vi bare skulle ligge på ryggen og lave øvelserne, var det ikke så svært. Det blev det først, da vi skulle være aktive og for eksempel skulle stå op og gribe en bold samtidig med, at vi kneb sammen’, konkluderer Niels.
For ham og de andre deltagere, var et af de store mål, at gå lidt mindre på WC.
‘Før havde jeg en tendens til at tisse på forhånd – “tisse af”. Hvis jeg for eksempel skulle ud, gik jeg på WC, selv om jeg måske havde været ude og tisse en halv time før. Det har jeg vænnet mig af med’, siger Niels E. Jensen.
Tanken er der hele tiden
Selv om kurset for længst er slut, laver Niels stadig knibeøvelser hver dag. Stædigt og konsekvent. Og nu to år efter cancer-operationen er han stort set sluppet af med sin inkontinens.
‘Så længe jeg bare sidder, er det fint. Men i går, da jeg gravede noget ned i haven, skulle jeg hele tiden mærke efter, om jeg havde husket at knibe sammen, før jeg tog et spadestik’, fortæller han. ‘Det betyder selvfølgelig, at jeg bruger en masse psykisk energi på at huske at føle efter, hvor jeg er henne. Det er hårdt. Mit mål nu er derfor, at slippe for konstant at være bevidst om at knibe. At det i stedet bliver noget, jeg gør instinktivt – lidt ligesom at køre på cykel’, siger Niels E. Jensen.
