Det er lettere at læse en indkaldelse på dansk!

Jeg har i de seneste år udfyldt adskillige skemaer og sagt ‘ja’ til at deltagelse i flere forskningsprojekter. Men det undrer mig, at nogle af de indkaldelser, jeg modtager, er skrevet på alt andet end et let forståeligt dansk. Brevene indeholder ofte lange, teksttunge sætninger (uden kommaer!) med komplicerede ordsammensætninger, latinske betegnelser og uforståelige forkortelser, blot for at meddele, at jeg skal møde til en enkelt blodprøve.

Der er for en forsker mange regler om patientinformation, som skal overholdes. Disse regler skal naturligvis formidles til hver enkelt deltager, som så skal skrive under på, at være informeret om forholdene i forskningsprojektet. Men i og med man skal sætte sin underskrift, kræver det som minimum, at man også kan forstå indholdet.

Ved det seneste projekt, som jeg deltog i, måtte jeg bruge en del tid på at læse både indkaldelsesbrevet og de bilag, jeg skulle underskrive. Der var forkortelser og ord, jeg ikke kendte. Dem måtte jeg google, for at få mening med ordlyden. Hvis ikke jeg forlængst havde besluttet, at jeg gerne ville deltage, havde jeg smidt papirerne ud.

Men det er jo ikke særlig konstruktivt at blive irriteret uden at agere. Jeg kontaktede derfor den ph.d. studerende, der havde underskrevet indkaldelsen. Jeg sendte en (høflig) mail, hvori jeg punkt for punkt gennemgik brevets indhold – og forklarede, hvad jeg i første omgang ikke havde forstået.

Punkterne beskrev de ord og sætninger, hvor der var brugt medicinsk terminologi (sprog) – samt et forslag til, hvilke ord de evt. kunne erstattes med. Samtidig gav jeg udtryk for, at det var uacceptabelt at bruge forkortelser, som det kun var afsenderen af brevet, der forstod.

Samme dag modtog jeg en meget positiv svarmail. Budskabet var “gået ind” og taget til efterretning. Den ansvarlige forsker skrev, at der fra hendes hånd fremover kun ville blive udsendt breve, der klart beskrev, hvad deltageren skulle have at vide. Samtidig ville man ved selve mødet og undersøgelsen afsætte ekstra tid til at forklare indholder af de officielle papirer, man som deltager skal underskrive.

Da jeg mødte op til min blodprøve, fik vi en god snak om det at træde ud af sit daglige sprogunivers, hvor alle taler samme sprog, og så til at kunne formidle et svært og ofte følsomt emne til let forståeligt dansk.

Konklusion:

Åbenhed, kommunikation, små omstillinger og ændringer i skriftlige og mundtlige budkaber kan forebygge misforståelser, men det kræver, at parterne taler sammen – og taler samme sprog.