Danmarks Fru Bækkenbund
Interview med Kontinensforeningens Protektor
Af Anne Mette Futtrup, Redaktionen.dk
Kilde: KontinensNyt 3, 2008, s. 10-12
“Jeg har regnet ud, at hvis jeg kan behandle kvinder for smerter i underlivet før de får kikkertundersøgelser, vil det spare samfundet 3 millioner kroner om året.”
I 29 år har fysioterapeut Birthe Bonde behandlet kvinder for smerter i underlivet og for inkontinens. Drivkraften er de glade kvinder – og mænd, der har gavn af behandlingerne. Men det har været en kamp op ad bakke at få anerkendt behandlingerne og blive en del af det etablerede sundhedsvæsen. Og der er lang vej endnu, før kvinders bækkenbund får den opmærksomhed, som den har fortjent, konstaterer Birthe Bonde.
En dag først i 1980’erne kom en mand til gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital med en kæmpemæssig buket blomster. Den overrakte han glædestrålende til Birthe Bonde, der dengang var nyuddannet fysioterapeut.
“Han var så glad, for efter at hans kone havde været i behandling hos mig, kunne hun igen have sex med ham. Det havde ellers ikke været muligt i fem år,” fortæller Birthe om baggrunden for tusind-tak-for-hjælpen-buketten.
I en nøddeskal er den oplevelse årsagen til, at 55-årige Birthe Bonde i dag – 29 år senere – stadig bruger hele sit professionelle liv – og en stor del af sin fritid – på kvinders bækkenbund og områderne omkring.
“Drivkraften i mit virke er at gøre kvindeliv bedre. Derfor har jeg specialiseret mig i fysioterapi under navlen,” fortæller fysioterapeuten og indehaver af GynObs Klinikken på Østerbro i København.
Ligegyldig muskel
Da Birthe Bonde læste på Fysioterapeutskolen sidst i 70’erne, lå det ellers ikke i kortene, at det var den vej, hun skulle gå. For den del af kvinders liv var ikke noget man beskæftigede sig med.
“Læreren gennemgik kroppens anatomi, men bækkenbunden sprang han over. Det var bare en lille og ubetydelig muskel, forklarede han. Er det ikke utroligt? En muskel, som har så stor betydning for kvinders liv og livskvalitet, bekymrede man sig slet ikke om,” undrer Birthe Bonde sig stadig over.
Hun skrev speciale om fødselsforberedelse på Hvidovre Hospital og fik selv sit første barn otte dage efter, at hun havde afleveret specialet i 1980. Efterfølgende fortsatte hun på Hvidovre, hvor hun blandt andet oprettede hold for kvinder, der skulle træne bækkenbund. Dengang var bækkenbundstræning og massage af musklerne i underlivet slet ikke noget, man talte om i Danmark. Men Birthe havde hørt om, at hendes kolleger i udlandet, blandt andet i USA, havde fokus på ‘den ubetydelige muskel’.
Det ville hun også prøve med de kvinder, der kom til afdelingen med ondt i underlivet.
“Underlivet er foret både udvendigt og indvendigt med muskler. Nogle af kvinderne var så forkrampede i de muskler og havde så stjerneondt, at de ikke kunne gå oprejst. De kunne ikke gå i seng med deres mænd – de var virkelig ulykkelige. Nu var de blevet undersøgt af lægerne og havde fået at vide, at der ikke var noget galt. Men hvad skulle de så gøre? Så jeg gav dem fysioterapi. Masserede deres muskler omkring underlivet eller gav dem øvelser, som de skulle lave for at løsne op. Og det hjalp,” fortæller hun.
Store tal
Birthe Bonde selv var ikke overrasket over behandlingernes positive effekt. Men der måtte mere end hendes kvinde-logik og patienternes tilfredshed til at overbevise det etablerede system. Så afdelingen på Hvidovre Hospital lavede en undersøgelse med en lang række af de kvinder, der kom med ondt i underlivet. Alle blev behandlet med fysioterapi og blev instrueret i øvelser. 82 % af kvinderne fik det godt.
“82 procent! Hold da kæft for et resultat! Senere viste undersøgelser, at 70 procent af inkontinente kvinder kan blive tætte af at træne deres bækkenbund. Det er meget store tal,” slår fysioterapeuten fast.
Den lille muskel var nu bevisligt ikke så ubetydelig endda.
Først tavshed – så travlhed
Birthe Bonde skrev en artikel til sit fagblad om den nye viden, som hun mente kunne hjælpe i tusindvis af kvinder. Fysioterapi og øvelser kunne for mange kvinder stå i stedet for operative indgreb, som var dyre for samfundet og alligevel kun sjældent hjalp kvinderne, forklarer hun.
“Jeg forestillede mig nok, at kolleger ville ringe og høre mere. Eller at journalister ville skrive om disse flotte resultater. Men dengang var der vist ingen journalister, der læste fysioterapeuternes fagblad, så der skete absolut intet,” husker Birthe. Så hun tog selv kontakt til aviser og blade for at få fokus på emnet. Det har hun gjort siden, når noget nyt trængte til at komme frem i lyset. For lige siden dengang har kvinders underliv fyldt Birthe Bondes dages op. Først gennem 11 år på Hvidovre Hospital. Hun blev herefter optaget på Lægeforeningens Forskningskurser, tog en fælles nordisk uddannelse som uroterapeut i Göteborg og blev specialist i de øvre og nedre urinveje på terapeutplan. Hun åbnede egen klinik, hun blev formand for fysioterapeuternes GynObs-faggruppe og var en 5-årig periode medlem af Kontinensforeningens bestyrelse. Så uddannede hun sig til sexolog og har nu par i terapi. Og i år blev hun så af bestyrelsen udnævnt til protektor for Kontinensforeningen. “Det næste, jeg gerne vil, er at studere de hudsygdomme, som kvinder har i underlivet, så jeg kan gøre noget ved dem, når jeg nu alligevel er i gang med at behandle,” siger hun.
Agurk-harmonisering
Gennem alle årene har gode resultater og tilfredse patienter holdt hende til ilden. Opgaver, som fulgte med, fx at holde foredrag, vænnede hun sig til efterhånden.
“Da jeg var helt ny i faget og i gang med de allerførste undersøgelser på Hvidovre Hospital, bad overlægen mig holde foredrag på en lægekongres om vores resultater fra afdelingen. Jeg var så nervøs. Jeg kunne ikke sove og havde tynd mave 14 dage forinden. Da jeg om morgenen på selve dagen for mit foredrag på kongressen skulle parkere uden for hospitalet. kunne jeg ikke ramme p-pladsen og drønede lige ind i en folkevogn, der var parkeret i båsen ved siden af,” fortæller hun med et stort smil.
Siden har hun holdt utallige foredrag for at udbrede sine erfaringer. Men stadig undrer hun sig over, at der er så lidt fokus på kvinders underliv i almindelighed og bækkenbund i særdeleshed.
“Når man får en ny hofte, bliver man automatisk tilbudt genoptræning bagefter. Men når man skænker samfundet et barn, må man selv tage sig af at få trænet sin bækkenbund op igen. Det kan simpelthen ikke være rigtigt,” siger hun og forklarer, at mange andre lande har helt andre og langt bedre styr på de kvindelige borgeres livskvalitet.
“Jeg holder jævnligt foredrag i udlandet og oplever, hvordan man gør andre steder. I stor set hver eneste flække i Holland er der for eksempel en fysioterapi-klinik med ekspertise i kvinders underliv.
Hvordan kan det være, at EU harmoniserer agurkers form med den tanke, at det skal gøre livet lettere og bedre – men bækkenbundstræning efter fødsler kan man ikke finde ud af at harmonisere??”
Blå Bog om Birthe Bonde
Fysioterapeut, uroterapeut, sexualvejleder og specialist i muskoloskeletal fysioterapi samt indehaver af GynObs Klinikken, Østerbro, København.
Gift med Sune, vicedirektør i Økonomistyrelsen.
To egne børn og tre bonusbørn.
Bor i andelsbolig på Østerbro, København, flere af børnene bor i samme ejendom.
