Daginkontinens hos børn

Inkontinens hos børn skyldes oftest fysiologiske årsager og meget sjældent psykiske årsager

boyonbale

Af Ulla Kabbelgaard, Klinisk Sygeplejespecialist, Region Syd Næstved Sygehus – Børneinkontinensklinikken og Inkontinensklinikken i Næstved
Kilde: KontinensNyt 1, 2008, s. 11-12

Download hele artiklen

Lidt om årsagerne til dagproblemer
Når blæren kaldes lille, og derfor ikke kan rumme den mængde urin, der er normal for barnets alder, er det ikke fordi den som sådan er for lille. Den har derimod en meget dårlig vane med at ville tømme sig på meget små portioner. Når man har en lille blære, vil blæren gerne tømme sig meget hurtigt. Vi kalder det – ‘at have en hidsig blære’ – eller en overaktiv blære. Barn mærker tissetrang – og så sker det så hurtigt, at blæren er begyndt at tømme sig, inden toilettet nås. Barnet fortæller ofte, at det simpelthen ikke kan mærke, når det skal tisse. Det har barnet sådan set ret i. Fordi tidsrummet fra blæren giver besked om at skulle tisse, og til blæren starter med at tømme sig, er så kort, at barnet simpelt hen ikke når at registrere det ordentligt – og slet ikke hvis man er midt i noget andet fx en spændende leg, eller måske ikke kan lide at spørge midt i en skoletime, om man må gå på toilettet.

Det er vigtigt, at barnet får en meget god og grundig forklaring på, hvad det er tisseblæren gør, og hvordan man kan få styr på den.

Det er jo vældig svært for et barn (og en voksen), at gøre noget ved et problem, hvis man ikke forstår eller kender årsagen. Det er ikke nok blot fx at give medicin. Barnet og forældrene skal også have nogle gode og brugbare redskaber til at gøre noget ved problemet. Dvs. en pædagogisk indføring i blærens anatomi og fysiologi samt vandladnings-mekanismen. Så ved barn og forældre, hvad der sker når, man tisser – og ikke mindst hvorfor det kan gå galt.

Nogle børn kan blive tørre om dagen, blot ved at lære om disse ting og træne sig op til at lytte til kroppens signaler. Andre har så hidsig en blære, at det kan være nødvendigt at give medicin til at hjælpe med at træne blæren, så den kommer til at arbejde normalt igen.

Her kommer den medicin der hedder Detrusitol ind i billedet. Mange steder bruges Detrusitol i en svag styrke på 1,4 mg 1 gang daglig til børn med en hidsig blære. Medicinen dæmper blæremusklens aktivitet, så blæren bliver lidt mere rolig. På den måde kan barnet bedre træne blæren til at falde til ro, og fylde og tømme sig normalt. Så kan man nå toilettet i god ro og orden, når vandladningstrangen melder sig.

Behandling med Detrusitol står kun på i en begrænset periode. Normalt mellem 1-3 måneder. Hos nogle børn er det dog nødvendigt med en lidt længere periode, for at få blæren til at arbejde normalt igen.

I Børneinkontinensklinikken i Næstved starter vi med, at børnene hjemme skal udfylde et væske-vandladnings-skema over 3 dage. Ud fra det skema, kan vi som behandlere aflæse, hvor meget barnet drikker – og meget vigtigt – hvor mange ml der tisses ud ved hvert toiletbesøg. På den måde kan det aflæses, om blæren kan rumme det, der er normalt for barnets alder. Herefter foretages en funktionsundersøgelse af blæren – en uroflowmetri – der viser, hvordan blæremusklen arbejder, og hvor godt afløbet er igennem urinrøret. Herefter scannes blæren for at sikre, at blæren tømmer sig godt nok. Til slut undersøges urinen for at checke for blandt andet sukker og bakterier.

Al dette undersøges der for ved første besøg i klinikken. Herefter er der samtale med barnet om problemet – hvad undersøgelserne har vist og fortæller os, og hvad vi sammen skal gøre, for at få løse inkontinensen. Her er det vigtigt, at det er barnet, der er i centrum for de forklaringer og aftaler, der laves.

Vi starter altid med at træne blæren i 1,5 – 2 måneder for at se, om vi i første omgang kan løse problemet uden medicin. Hvis det ikke går, kan vi starte medicinsk behandling. Her vælger vi på Næstved børneinkontinensklinik altid Detrusitol. Detrusitol er specifikt udviklet til at virke på blæren. Virkningen af den medicinske behandling kan først vurderes efter et stykke tid. Blærens arbejdsrytme ændrer sig ikke fra det ene øjeblik til det næste. Vi foretager den første evaluering af virkningen efter 4 uger. Her laves igen et væske-vandladnings-skema. Hvis der er tegn på, at blærens rummelighed bliver større fortsætter vi med behandlingen yderligere 2 måneder, og evaluerer herefter forløbet. Det er ikke sikkert, at man kan se nogen egentlig ændring på inkontinens-problemet efter den første måned, men hvis blot blæren bliver mere rummelig, er det fint.

Hvor lang tid, vi skal bruge på at få blæren til at arbejde normalt, er forskelligt, men rigtig mange er igennem det på 3 måneder, andre har brug for en lidt længere behandlingsperiode.

Lidt om årsagerne til natproblemer
Når blærens rummelighed er for lille kan den ikke indeholde den mængde urin, der produceres om natten.
Hvis barnet har en lille blære, der tømmer sig fint – kan barnet have problemer med at tisse i bukserne om dagen. Den lille blære kan også give natproblemer, hvis barnet ikke vågner ved vandladningstrang og når at gå på toilettet.

At give Minirin (medicin) hjælper heller ikke den lille blære. Den er stadigvæk for lille, til at rumme det, der produceres, selvom man nedsætter urinproduktionen om natten. Hvis der skal være effekt af Minirin-behandling, kræver det, at barnets blære har en normal rummelighed.

Så til den lille blære vil ringeapparat/ringelagen være et fint valg. Så lærer barnet at registrere vandladningstrangen om natten. Dagproblemerne bør løses først.