Botox mod inkontinens
Af Per Bagi, Klinikchef, Urologisk Klinik, Rigshospitalet
Kilde: K-Nyt 3, 2014, s. 19
Siden 2002 har Rigshospitalet behandlet urininkontinente patienter med Botox. Behandlingen startede som et forsøg til patienter med rygmarvsskade. Behandlingen er nu også et standardtilbud til patienter med indikationen overaktiv blære udløst af nerveskade efter rygmarvsskade og dissemineret sclerose.
Det populære skønhedsfremmende giftstof Botox, også kendt som botulinum toxin eller pølsegift, er for mange synonymt med kosmetiske indgreb (fx udglatte rynker). Men behandlingsmulighederne med Botox som muskelafslappende lægemiddel rummer et stort potentiale. På Rigshospitalets Urologiske Klinik har rygmarvsskadede og sklerosepatienter i mere end 12 år haft glæde af Botox-indsprøjtninger mod overaktiv blære – også kaldet urgeinkontinens.
På baggrund af udenlandske erfaringer indledte vi som de første i Skandinavien behandlingen med Botox på forsøgsbasis til rygmarvsskadede tilbage i 2002. Til at starte med levnede vi ikke
Botox-behandlingen mange chancer, men det viste sig hurtigt, at metoden var en succes med meget få komplikationer.
Symptombehandling – næsten fri for bivirkninger
Botox-indsprøjtningerne sker ved hjælp af et kikkertindgreb (cytoskopi) med indstik i blærevæggen via urin-røret. Stoffet lammer blæremusklen og de uhensigtsmæssige spasmer i den overaktive blære. Den dosis Botox, patienten får, afhænger af den tilgrundliggende sygdom og patientens vanlige vandladningsform. Hos urgeinkontinente, der ’bare’ er inkontinente men selv kan lade vandet, vil man oftest give en lille dosis Botox for at dæmpe blæreoveraktiviteten og samtidig opretholde en normal tømningsfunktion. Viser det sig så, at der er givet for lidt eller for meget (fortsat overaktivitet respektive blæretømningsbesvær), kan dosis justeres ved næste behandling, således at normal blæretømning i reglen kan opretholdes. Gives en høj dosis Botox vil det være vanskeligt at lade vandet allerede efter få døgn, og patienter, der får en høj dosis, har derfor ofte behov for at tømme blæren med éngangskateter. Høj dosis anvendes dog fortrinsvis til patienter, der har nerveskader, og mange af disse patienter foretager i forvejen engangskateterisation som rutine. De alternative medicinske behandlinger i tabletform har ofte bivirkninger og er ikke nær så effektive som Botox.
Ja til standardbehandling – ekspertisen går forud
I september 2011 blev Botox godkendt i Danmark og i en række andre EU-lande til behandling af overaktiv blære forårsaget af rygmarvsskade eller dissemineret sclerose. Året efter blev behandlingen også godkendt til behandling af patienter med urgeinkontinens, som ikke skyldes ovennævnte sygdomme, såkaldt ’idiopatisk urgeinkontinens’. Og det forventes at få betydning også for de mange urgeinkontinente, som ikke er ramt af nerveskader.
Botox-dage på Riget
Rigshospitalet har med gode erfaringer indført faste Botox-dage, hvor patienterne bliver samlet i hold. Det er sket for bedre at kunne planlægge behandlingerne og undgå aflysninger på grund af akutte patienter.
Til at begynde med var vi ofte nødt til at aflyse eller udsætte konsultationen, når patienterne var mødt til den periodiske behandling. Nu samler vi 7-8 patienter til Botox-behandling hver anden fredag, hvor der er afsat et team bestående af en læge, sygeplejerske og portør samt en operationsstue til formålet hele dagen. Derved risikerer vi ikke i samme omfang som tidligere at måtte aflyse eller udsætte behandlingerne. Og det er til stor glæde for patienterne, som ofte kommer i kørestol eller anvender andre hjælpemidler pga. fysiske handicaps.
Hos rygmarvsskadede patienter er bedøvelse ofte ikke nødvendig pga. nedsat følesans, men hos patienter med følesansen i behold kan fuld bedøvelse være nødvendig, da indgrebet kan være smertefuldt, også selvom det kun tager 5-10 minutter at foretage.
Kilde: IndenRigs, Nyhedsbrev for Rigshospitalets medarbejdere nr. 13/11. Forfatteren har opdateret artiklen til K-Nyt i 2014.
