Behandling

Bliv medlem og få adgang til medlemsbrevkassen, hvor specifikke spørgsmål kan stilles. Du får også adgang til Danmarks største informationsdatabase om inkontinens og medlemsrabatter på alle tryksager. Hjælp os til at hjælpe flere! Meld dig ind her.

Der findes en bred vifte af behandlingsmetoder, afhængig af hvilken type inkontinens du har. Vigtigst er det derfor at få stillet den korrekte diagnose.

Man kan nemlig risikere at gør problemet værre ved fx at behandle stressinkontinens som urgeinkontinens eller omvendt.

Din aktive deltagelse er derfor en væsentlig og vigtig del af hele udredningen.

Oversigt over de forskellige behandlingsmetoder

  • En slynge i form af et bånd indlægges under urinrøret (oftest ambulant operation)
  • Pacemaker både til urin- og afføringsinkontinens (der foretages først en testperiode)
  • Placering af fyldstof i urinrøret (kaldes bulking)
  • Injektion af botox i blærevæggen
  • Bækkenbundstræning ved fysioterapeut
  • Blæretræning ved inkontinensspecialister/inkontinensklinik
  • Lokal østrogenbehandling (kvinder over 50)
  • Medicin (oftest til overaktiv blære)
  • Livstilsændring (væskeindtag, toiletvaner, kostvaner, motion og rygning)
  • Er du henvist til specialist/specialafdelingen
  • Speciallægen undersøger dig på baggrund af den henvisning med beskrivelser fra udredningen, som din læge har sendt.

Specialafdelingerne behandler både medicinsk og kirurgisk.

En specialuddannet fysioterapeut instruerer i korrekt bækkenbundstræning og kan bedømme værdien af træningen ved hjælp af speciel måleteknologi.

En specialuddannet kontinenssygeplejerske instruerer i blæretræning.

Inkontinens som varig lidelse
Hvis din inkontinens ikke kan helbredes, erklæres den som varig lidelse, og der kan ansøges om en hjælpemiddelbevilling efter Servicelovens § 112 via indstilling fra din læge/hospitalet til din kommune.